Torturofres fortællinger har terapeutisk effekt

Forskningen udforsker, hvordan kulturbårne spirituelle ceremonier kan bruges i rehabiliteringen af torturoverlevere i Indien, Sri Lanka, Cambodja og Filippinerne. Den foreløbige konklusion er, at denne type ceremonier kan have en gavnlig effekt på torturoverlevernes evne til at bearbejde de traumatiske minder, samtidig med at de involverer det nære samfunds støtte.

Dataindsamlingen foregik ad flere omgange og i samarbejde med asiatiske menneskerettigheds- og sundhedsorganisationer. De konkrete ceremonier varierede fra land til land, men indeholdt alle spiritualitet i en eller anden form, eksempelvis udtrykt gennem dans, sang eller religiøse renselsesritualer.

Ceremonierne var alle kendetegnet ved at være kollektive. Det drejede sig ikke kun om den enkelte torturoverlever, men om hele det nære fællesskab. Værdien af ceremonierne ligger i, at den enkelte torturoverlevers traumatiske minder bliver til en fortælling, et narrativ, som har en terapeutisk effekt på torturoverleveren. Denne får mulighed for at sætte ord på, samtidig med at fællesskabet bliver nødt til at forholde sig til både den fælles fortid og den fælles fremtid, herunder rammerne for forståelse og for tilgivelse.

Fire forskellige symbolske sprog´
Ceremonierne strakte sig i alle fire lande over tre faser. I den første fase blev torturoverleveren bedt om at fortælle sin historie til en repræsentant for en lokal menneskerettigheds- eller sundhedsorganisation. I den næste fase vil overleveren ved en særlig, kollektiv ceremoni blive overrakt de dokumenter, der indeholder fortællingen, således at ikke kun den enkelte, men også kollektivet, kan forholde sig til dem. I den sidste fase vil repræsentanter for de lokale organisationer undersøge, hvordan torturoverleveren har det fysisk og mentalt efter at have fortalt og præsenteret sine traumatiske oplevelser.

Fire forskellige symbolske sprog blev brugt, afhængig af land og kultur. I Indien var det symbolske sprog centreret omkring menneskerettigheder, mens det i Sri Lanka i højere grad var religiøst og katolsk funderet. I Cambodja var sproget buddhistisk og i Filippinerne muslimsk.
- Der er brug for yderligere forskning for at kunne fastlægge om denne metode kan bruges i andre lande, eksempelvis med mere vestligt orienterede medicinske traditioner, siger Inger Agger.

Artiklen er skrevet sammen med Victor Igreja, Rachel Kiehle og Peter Polatin og er blevet publiceret i tidsskriftet Transcultural Psychiatry under overskriften "Testimony ceremonies in Asia: Integrating spirituality in testimonial therapy for torture survivors in India, Sri Lanka, Cambodia and the Philippines".

Læs mere